-
Her kommer regeringens »historiske« opgør med landets jobcentre. Det er en kraftig »forenkling«
Source: BDK Finans / 05 Feb 2025 13:20:57 America/Chicago
Det er et af regeringens helt store slagnumre, som nu er på vej til at se dagens lys. Helt tilbage fra dengang statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede den nye SVM-regering, har det lydt, at den vil tage et opgør med de danske jobcentre og hele vores store, men meget dyre beskæftigelsesindsats. Efter anbefalinger fra et ekspertudvalg og et par års grundigt arbejde kommer regeringen nu med en række forslag til, hvordan den store vision skal føres ud i livet. Økonomiminister Stephanie Lose (V) løfter nu sløret for tre af regeringens nye tiltag. De tre ting er, at der skal skæres kraftigt ned på antallet af samtaler med de ledige. Desuden skal kommunerne ikke længere være forpligtet til at have et jobcenter. De kan selv indrette indsatsen og kan også bruge private leverandører til at få ledige i job. Det sidste tiltag er, at antallet af grupper, man deler de ledige op i, skal skæres ned fra de nuværende 13 til fem. »Vi lægger op til at præsentere et bud på en historisk stor afbureaukratisering og forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats, hvor vi forhåbentlig både skaber et system, der er mere enkelt og bedre at være ledig i,« siger Stephanie Lose. Hun fremhæver, at regeringen har kunnet se en udvikling, hvor beskæftigelsen er steget til rekordniveau, og ledigheden er dykket kraftigt, men samtidig er beskæftigelsesindsatsen blevet dyrere og dyrere. I 2022 kostede den samlede beskæftigelsesindsats 12 milliarder kroner. »Det er ikke sådan, at vi vil skabe et billede af, at der slet ikke er noget, som fungerer derude. Folk kommer jo i arbejde. Det er en vurdering af, at vi har et system, som er overadministreret, og som bare er vokset, selvom der er blevet færre ledige og mindre efterspørgsel på ydelserne,« siger Stephanie Lose. Hun fremhæver, at det danske system er dyrt også i international sammenhæng. »Jeg tror, det er dobbelt så dyrt som i Holland og Norge for eksempel,« siger Stephanie Lose. Løsner på krav Det er meningen, at regeringen går i gang med forhandlinger om udspillet med de øvrige partier i Folketinget i denne uge. Regeringen regner med at kunne spare tre milliarder kroner om året fra 2030. Det er på hele den samlede reform, men den største del af besparelsen kommer på de tre nævnte områder. Besparelsen skal blandt andet komme ved, at landets jobcentre kan blive nedlagt. Mere præcist kommer det til at ske, ved at man fjerner et lovkrav, så kommunerne ikke længere er forpligtet til at have et jobcenter. I stedet kan kommunerne i højere grad indrette indsatsen for ledige, som de ønsker. Der vil ligeledes være forsøg med frit valg, hvor man blandt andet kan vælge at bruge flere private leverandører. Det handler ifølge ministeren om at få lavet et system, hvor de ledige ikke bliver mødt med en masse tunge krav. »Ambitionsniveauet her er jo en indsats, som i højere grad passer til den enkelte. Det vil sige, at for nogle af dem, der selv kan og vil, vil man jo kunne undtage dem fra nogle meget rigide krav, der er i dag, fordi de kommer nok i arbejde alligevel,« siger Stephanie Lose og fortsætter: »For nogle af dem, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, vil man med det her løsne på nogle af de krav, de bliver mødt med, fordi det alligevel ikke virker,« siger Stephanie Lose. Langt færre samtaler Tidligere undersøgelser viser, at blot 16 procent af de ledige synes, de har fået hjælp med udgangspunkt i deres egen situation, fremhæver økonomiministeren. Resten mener, at det er indviklede regler og stramme rammer, som er afgørende for, hvilke tilbud de får som ledige. Det vil regeringen forsøge at gøre op med. Et af punkterne bliver, at kravene til antallet af samtaler med de ledige bliver sat ned. I dag bliver der holdt 2,4 millioner samtaler med de ledige om året. Men regeringen vil sætte kravene til antallet af samtaler ned, så der skal gennemføres 500.000 færre om året. Det vil sige en nedgang på omkring en femtedel. »Det er en kraftig forenkling af samtalesystemet, som vi lægger op til. Det kan dermed bedre tilpasses den enkelte og måske også give mere frihed til dem, som kan selv,« siger Stephanie Lose. Hun erkender, at de færre samtaler med de ledige kan have en bagside. Når man fjerner en meget stor mængde samtaler, kan det være, at man også fjerner nogle af dem, som rent faktisk ville have fået ledige i job. »Det gør vi med åbne øjne, fordi vi mener, at der er en balance, som er tippet. Der bliver lavet alt for mange samtaler ud fra nogle meget stive bestemmelser,« siger Stephanie Lose og slår fast: »Det kan godt være, at der er enkelte, der i fremtiden ikke får lige præcis alle de samtaler, som vedkommende måske kunne have gavn af. Til gengæld er jeg ret sikker på, at der også er nogle, som i dag får nogle samtaler, som de faktisk ikke behøvede,« siger Stephanie Lose. Betyder færre ansatte Hun påpeger samtidig, at det er meget vigtigt for regeringen at nå besparelsen på de tre milliarder kroner. Det er en af nøglerne i regeringens økonomiske plan frem mod 2030. Færre regler kan give en del af besparelsen, men planen vil også komme til at betyde, at der fremover vil være færre ansatte i hele beskæftigelsesindsatsen. »Det er jo ikke fordi, at de medarbejdere, der er ude i kommunernes jobcentre, ikke leverer en solid og god indsats. Men når der skal føres markant færre samtaler, skal der også være færre medarbejdere til at føre dem ud i livet,« siger Stephanie Lose. Hun kan ikke umiddelbart sætte tal på, hvor mange færre medarbejdere, der bliver brug for. »Det er vigtigt at understrege, at det ikke er nogen kritik af den indsats, der bliver leveret ude hos medarbejderne, men det er udtryk for, at vi gør op med nogle af de regler, som de er blevet bedt om at administrere,« siger Stephanie Lose. Får blandet modtagelse Udspillet fra regeringen lægger tæt op ad det forslag, der kom fra en ekspertgruppe i sommer med professor i økonomi ved Københavns Universitet, Claus Thustrup Kreiner, i spidsen. Claus Thustrup Kreiner sagde dengang, at vi har stor succes med vores beskæftigelse, men at vi klarer os rigtig dårligt, når det handler om »tilfredshed, kompleksitet og prisen«. Han fremhævede i lighed med Stephanie Lose, at vi »basalt set« har verdens dyreste system. Hos tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, får udspillet fra regeringen en lidt blandet modtagelse. Som beskrevet i Berlingske har Michael Svarer været med til at lave et studie fra Aarhus Universitet, hvor de har undersøgt beskæftigelsesindsatsen. Konklusionen er, at den aktive beskæftigelsesindsats har en positiv effekt på dagpengemodtagere, der er blevet ledige for nylig. Til gengæld er effekten ikkeeksisterende, både på kort eller lang sigt, for de ressourcesvage langtidsledige – som er sværere at få i arbejde og dermed dyrere for samfundet. Når det gælder regeringens udspil fremhæver Michael Svarer, at det allerede i dag er muligt at tage private leverandører ind i jobindsatsen, og at der ikke er nogen evidens for, at de er billigere eller bedre end de offentlige. Dog er han mere positiv over for at skære ned på antallet af samtaler med de ledige. »Det er en måde at spare penge på, og det tror jeg sådan set godt, man kan. Men man skal være opmærksom på, at samtaler virker effektivt for dem, der er tæt på arbejdsmarkedet, og som kun lige har mistet deres job,« siger Michael Svarer. Giver det i dine øjne bedst mening, at man så skærer samtalerne for nogle af dem, der er langtidsledige? »Det gør det i hvert fald, hvis man går efter ren jobeffektivitet. Der har vi dårlige erfaringer med, at det virker i forhold til at nedbringe ledigheden for de langtidsledige,« siger Michael Svarer. Finder hurtigt nyt job Helt overordnet mener han, at det er svært at sige, om regeringen kan nå målet om en besparelse på tre milliarder kroner, men han påpeger, at det »umiddelbart« kun er de færre samtaler, som virker besparende i hans optik. »Og der skal man passe på med, at man ikke skærer samtalerne et sted, hvor de rent faktisk har en gavnlig effekt på arbejdsmarkedet,« advarer han. Professoren fremhæver desuden, at vi i Danmark har en meget lav ledighed, og at de ledige er uden job i en ret kort periode. Det er vigtigt, at hele beskæftigelsesindsatsen fortsat understøtter den succes, mener Michael Svarer. »Jeg tror, at Danmark er det land i OECD, der har den kortest forventede tid, fra man bliver ledig, til man finder et nyt job. Og det er jo et super godt tegn og et sundhedstegn,« siger Michael Svarer og fortsætter: »Jeg tror, en del af baggrund bag det er, at vi har et aktivt arbejdsmarkedssystem, så hvis man hele tiden skærer i det, skal man holde øje med effekterne.« https://www.berlingske.dk/oekonomi/her-kommer-regeringens-historiske-opgoer-med-landets-jobcentre-det-er-en